Englemødre til Alt For Damerne-løb: Vi støtter en god sag

Vi har valgt at støtte en god sag

Nem-HR har valgt at støtte op om denne sag, da vi fra tid til anden desværre oplever at nogle af vores kunder kommer i nogle vanskelige situationer og for mange af dem kan det være virkeligt hårdt at skulle igennem. Så da vi hørte om denne specifikke sag var vi ikke i tvivl om at Englemødre havde fortjent alt den hjælp de kunne få, for at få en god dag i en god sags tjeneste.

“Nu kan folk se, at jeg er mor til fire, selvom jeg kun går med ét barn i hånden”

Pernille Rud Burgdorf er englemor. Det betyder, at hun er mor til englebørn. Børn, der mistede livet midt i graviditeten eller tæt på termin. Pernille og 30 andre englemødre mødtes til Alt for Damernes kvindeløb i midten af september for at dele hinandens sorg og for at sætte fokus på at miste et barn i graviditeten. Kvinderne bar ens ens trøjer med en helt særlig detalje, og dem har Nem-HR sponseret.

En masse kvinder løb med, da Alt for Damernes kvindeløb rundt om i landet blev skudt i gang d. 12. september 2021. Blandt disse kvinder var 31 af dem iklædt ens trøjer blå med tilhørende muleposer – noget Nem-HR har sponseret for at sætte fokus på at miste et barn i graviditeten.

Fælles for kvinderne er, at de er har mistet et eller flere børn midt i graviditeten eller tæt på termin. Børnene kalder de for englebørn og sig selv for englemødre. Kvinderne mødtes for at sætte fokus på at miste i graviditeten, og de mødtes for at møde andre ligesindede.

De fleste af kvinderne kendte ikke hinanden før løbet, men deres fælles historie har bragt dem sammen i grupper på Facebook og Instagram og nu også i virkeligheden. Én af kvinderne, der deltog i løbet, er Pernille Rud Burgdorf. Hun er mor til Mateo på 4 år og englemor til 3 drenge, der mistede livet sent i graviditeten.

”Jeg har ofte følt mig alene i min sorg, og jeg bruger derfor grupperne og fællesskabet til at finde nogen, jeg kan spejle mig i,”

Og Pernilles historie er barsk. Den starter d. 24. april 2019. Det er hendes første englebarn Arthurs fødselsdag. Han nåede kun at leve 28 minutter uden for sin mors mave, inden han trak vejret for sidste gang. Han blev født alt for tidligt i starten af 7. måned og overlevede ikke presset fra den hårde fødsel.

Englemødre

Men Pernille er ikke alene om at miste et barn graviditeten.

 

Man mener faktisk, at hver fjerde graviditet ender i en ufrivillig abort – de fleste inden uge 12, men nogen mister deres ufødte barn langt senere. Der er altså mange kvinder, der hvert år mister et foster eller et ufødt barn, som skal leve med en sorg, knuste drømme og et mistet håb om den familie, de troede, de skulle være. 

 

Der findes ingen mødregruppe eller noget kom-tilbage-til-livet-kursus for de mødre, der mister deres ufødte børn. Men de har fundet hinanden på grupper på Facebook og Instagram, fordi de savner et fællesskab, hvor de kan dele sorgen med nogen, der virkelig forstår, hvad de går igennem. Men de har brug for at se hinanden i virkeligheden, fordi det betyder meget for kvinderne at kunne tale med hinanden, beskriver Pernille og siger: 

 

”Vi mangler et sted, hvor vi hører til, fordi vi forstår hinanden. Vi ved, at vi hungrer efter vores børn, og vi forstår, at den sult aldrig bliver stillet”, fortæller Pernille, der også forklarer, hvordan venner og familie nogle gange ikke helt forstår, hvad der er det rigtige at sige:

”Folk prøver jo at trøste, men det bliver tomme bemærkninger, som nogle gange gør mere skade end gavn”. 


Derfor valgte en anden englemor at række ud til Pernille. Det gjorde hun, fordi hun ønskede at samle Team-englemødre, hvor 31 kvinder mødtes for at løbe sammen søndag d. 12. september. Og selvom mange af kvinderne aldrig har mødt hinanden før, så føles det ikke som om, man møder en fremmed. 

 

”Når jeg møder en anden englemor, så møder jeg én, jeg deler historie med. Og det bliver pludseligt ’lovligt’ at tale om mine drenge, som jeg har mistet, fordi de ved præcis, hvorfor jeg har brug for at tale om det. Og det betyder noget, at vi mødes og ser hinanden i øjnene,” siger Pernille.

 

Hun har ofte følt, at det ikke har været socialt acceptabelt at sørge over sine børn, når de nu mistede livet, inden de var klar til at blive født. Og i det inkluderende fællesskab, som gruppen med de andre englemødre, er, bliver den sorg totalt accepteret, forklarer hun og fortæller, hvordan man vågner op i en mærkelig verden, hvor alt pludselig er anderledes: 

 

”Det forstår folk, der har mistet. De kender systemet. De har sikkert selv holdt begravelse og sorgorlov over et barn, der aldrig nåede at leve i vores verden, men de synes ikke, det er mærkeligt, som andre måske gør.”


Kvinderne samlede sig derfor for at dele deres historier med hinanden og for at sætte fokus på de følelser, der er forbundet med at miste midt i graviditeten – og ikke mindst for at løbe sammen.

 

Og de 31 kvinder lignede ikke de andre løbende kvinder til løbet. På deres ens blå trøjer står der nemlig ’englemødre’ med en skitse af en mor, der kysser sit barn med vinger – noget Pernille har tegnet. Og bag på deres trøjer står der navne. Nogle har ét, andre to og et par stykker har tre navne på deres trøjer. Og på Pernilles trøje står der ’Arthur, Noah og Pedro’. Det er navnene på hendes englebørn, mens de andre kvinder bærer navnene på deres.

 

Nem-HR har sponseret muleposer og trøjer med navnene på kvindernes englebørn. Det har virksomheden valgt at gøre, fordi de mener, at det er vigtigt at sætte fokus på, hvilken sorg kvinderne gennemgår, når de mister et barn i graviditeten. Og især disse trøjer har en helt særlig betydning for kvinderne, der har mistet, fortæller Pernille:

 

”Det er så fedt at se noget med ens børns navne på. Nu kan vi faktisk vise, at vi er mødre til de her børn,” siger hun og forklarer, hvordan trøjen fremover kan blive en måde at vise omverdenen, at hun er englemor og måske endda bidrage med en forståelse for, hvad de går igennem: 

 

”Jeg bærer altid minderne om mine børn med mig, men det kan folk jo ikke se – før nu. Nu kan folk pludselig se, at jeg faktisk er mor til fire, selvom jeg kun går med ét barn i hånden.”

Pernille Rud Burgdorf fortæller også, hvor stolte kvinderne til løbet var over at bære navnene på deres englebørn på trøjerne og understreger, at det bestemt ikke er sidste gang, den skal bruges:

”Nu skal den vaskes, men jeg skal have den på, når jeg skal ned og hente Mateo i børnehaven, og når jeg handler, eller når jeg går på gaden,” siger hun.

Hun håber, at trøjen kan være med til at starte en samtale, som kan bidrage til en dybere forståelse af den ubeskrivelige sorg over at miste, og den stærke tilknytning man føler til det barn, man har mistet.

”Vi englemødre skal helt sikkert ses igen. Måske til en gåtur med vores ens trøjen på”, siger Pernille og understreger, at trøjen skal bruges, til den revner.

Skal vi også varetage din virksomheds offentlige administration?