Jeg brugte alt for meget tid på dét, jeg ikke er god til

I hjertet af Hellerup finder du OAK’s. I deres lyse lokaler med højt til loftet arbejder et team af passionerede frisører anført af ejerne Birgitta Andersen og Anette Nybo Kofoed, der startede OAK’s tilbage i 2002.

Som enhver ejer af en virksomhed erfarede Birgitta og Anette også hurtigt, at de var nødt til at effektivisere deres tid og ressourcer, hvis det hele skulle glide. Og på et tidspunkt fik de begge nok af at bruge ekstra lang tid på ting, de egentlig hellere var fri for.

Jeg synes, at vi brugte enormt meget tid, hvis der var en, der skulle på barsel eller var syg. Så vil jeg langt hellere bruge tid på dét, jeg er god til”, fortæller Anette.

Derfor var Anette og Birgitta hurtige til at beslutte, at de gerne vil prøve Nem-HR, som de havde fået anbefalet. Og da de tog kontakt, mærkede de hurtigt en følelse af tryghed og forståelse.

“Vi føler, at vi blev taget enormt godt imod. Og endnu vigtigere føler vi også, at det var let tilgængeligt. Nem-HR var både søde, imødekommende og rigtig forstående”, siger de.

Især følelsen af tryghed var vigtig for dem

Nem-HR var rigtig gode til at forklare os tingene, så vi forstod dem. Det gjorde, at vi følte os rigtig trygge. Vi føler ikke, at vi skal rende rundt og tjekke det arbejde, de laver, og det er en rigtig rar fornemmelse, synes vi. Vi føler os i rigtig gode hænder”.

 

Den fornemmelse blev forstærket, da samarbejdet skulle stå sin prøve og den første medarbejder skulle sendes på barsel. Her blev både Anette og Birgitta overraskede over, hvor opmærksomme på detaljen, Nem-HR var – også på ting de slet ikke selv havde tænkt på.

 

Da vi skulle sende en medarbejder på barsel, var Nem-HR for det første meget opmærksomme på, at der skulle udbetales ekstra pension i noget af perioden under en barsel. Og så ringede de mig faktisk også op efter 14 uger, hvor der sker nogle ændringer i lønnen. Det havde jeg ikke forestillet mig, at de også var opmærksom på. Det var rigtig god service!” fortæller Anette.


Og få styr på din og medarbejdernes barselsrefusion


Samarbejdet skulle også stå sin prøve, da Corona lukkede landet ned.

 

De var – som altid – rigtig hurtige til at vende tilbage, hvilket betyder rigtig meget. Og det betød især noget, da I skulle hjælpe os med hjælpepakkerne under corona, der viste sig at være væsentligt mere komplicerede end som så. Så det gjorde os endnu engang rigtig trygge.”

 

Den hjælp som Anette og Birgitta oplever, at de har fået i samarbejdet med Nem-HR, har betydet så meget for dem, at de allerede har anbefalet Nem-HR til andre virksomheder. 

 

“Vi ville slet ikke kunne overskue alle de opgaver selv, som Nem-HR nu tager sig af. Og vi havde i hvert fald slet ikke kunne formå at udnytte den kompensation, vi kan få, når vores elever for eksempel bliver syge. Nem-HR er en kæmpe tidsbesparelse for os, og de er alle pengene værd. Vi har selvfølgelig allerede anbefalet Nem-HR til andre virksomheder.”

Skal vi også varetage jeres offentlige administration?