Nem-HR kåres igen til Gazellevirksomhed – nu for 5. gang!

Nem-HR kåres igen som Gazellevirksomhed 2022 – nu for femte gang

Vores glæde vil ingen ende tage.

Børsen har for femte år i træk kåret Nem-HR som Gazellevirksomhed ud fra kriterierne, at vi er:

En virksomhed, der i løbet af de seneste fire regnskabsår har haft kontinuerlig vækst i omsætning eller bruttoresultat, og som samlet set har mere end fordoblet omsætningen eller bruttoresultatet i perioden.

Denne cadeau er et udtryk for den rejse, vi deler med vores glade og tilfredse kunder, som vi dagligt hjælper med at navigere adgangen til offentlige ydelser, samt vores fantastiske samarbejdspartnere og skønne medarbejdere.

Vi hjælper dagligt vores kunder med at navigere adgangen til offentlige ydelser. Vores fortsatte udvikling er et bevis på, at flere og flere virksomheder har brug for professionelle eksperter, der kan vejlede om de mange faldgruber i de offentlige systemer. Ved at håndtere dette kan vi mærke, hvordan det skaber værdi i hverdagen for vores kunder at kunne fokusere på egne kerneopgaver. Mange kunder har været hos os fra start, og det er ikke mindst deres fortjeneste, at vi kan kalde os Gazelle-vinder for femte gang.

Smells like team spirit

Fra ledelsen skal der lyde en enorm tak til vores driftige og ambitiøse medarbejdere, der hver dag møder på arbejde med et smil og positivt sind. Vores medarbejdere har den grundindstilling, at vi altid kan give den lidt ekstra. Det kan vores kunder mærke, og den værdi kan vi ikke skabe uden det drive og den holdånd, som hver dag gør vores arbejdsplads til noget helt særligt.

Gazellepriser som Nem-HR har modtaget af Dagbladet Børsen
Hvad skal der så ske?

Vi fortsætter den gode service, som vi er kendt for. Vi ved, at mange flere virksomheder har brug for netop dét, Nem-HR er eksperter i. Med hjælp fra vores kunder, samarbejdspartnere og medarbejdere er vi sikre på, at vi bliver i stand til at kunne hjælpe endnu flere virksomheder i 2023. Vi siger tak for et godt år og håber at kunne skrive historie sammen endnu engang til næste år.

Du kan læse mere om Gazelleprisen hos Børsen.

Læs mere om vores Gazeller i nyhedsarkivet eller på LinkedIn.


Skal vi også varetage jeres offentlige administration?