Barselsregler for selvstændige

Få styr på reglerne om barselsdagpenge for selvstændige

Hvis du skal på barsel, kan det være en jungle at finde rundt i loven omkring barselsdagpenge. Og det vil vi gerne forsøge at rette op på. Derfor vil du i denne artikel finde alle de informationer, du skal bruge til at finde hoved og hale i de komplicerede barselsdagpenge-regler.

Men inden vi når så langt…

Så er vi nødt til at få fastlagt forskellen på en lønmodtager og en selvstændig. Der er nemlig rigtig mange, der fejlagtigt kategoriserer sig som selvstændig, selvom de teknisk set hører under lønmodtager-kategorien. Og misforståelsen kan risikere at koste dem mange penge.

Derfor:

Man er selvstændig, hvis man ejer en personlig virksomhed – ikke et selskab. Det vil altså sige, at man er selvstændig, hvis man ejer en enkeltmandsvirksomhed, et interessentskab og i de fleste tilfælde også kommanditselskaber. Er du f.eks. murermester og driver et selskab (Altså et ApS eller et A/S), anses du ikke som selvstændig men som lønmodtager i det offentliges øjne.

Hører du til kategorien for lønmodtagere? Så hop hen til artiklen for lønmodtagere her.

Barselsdagpenge for selvstændige
Hvis du skal på barsel, vil vi gerne starte med at sige:

Tillykke til de vordende forældre!

Det er en glædelig begivenhed at bringe en lille ny til verden, men hvis der er noget, der kan slå skår i glæden, så er det de komplicerede barselsdagpengeregler, som man skal forholde sig til.

Og det er virkelig ærgerligt …

Derfor har vi udviklet denne artikel som et forsøg på at gøre dig som selvstændig meget klogere på, hvordan de svære barselsdagpengeregler egentlig fungerer.

Det første, som vi skal kigge på, er beskæftigelseskravet.

Hvad er et beskæftigelseskrav?

Hvis du skal have ret til barselsdagpenge, skal du opfylde det offentliges beskæftigelseskrav. Det betyder i praksis, at det offentlige skal kunne kategorisere dig som værende i arbejde. Og for at kunne gøre det, har de fastlagt et bestemt timetal, som du minimum skal have arbejdet over en bestemt periode.

I skrivende stund lyder timetallet for selvstændige på 18,5 timers arbejde pr. uge i minimum 6 af de seneste 12 måneder. 

Og medmindre du har et lønmodtagerjob ved siden af, vil det være vanskeligt for det offentlige at påvise, at du ikke arbejder minimum 18,5 timer om ugen. For selvom du måske som massør kun arbejder aktivt med massage i 25 timer, så vil der være en masse bagvedliggende praktiske gøremål, der gør, at dit arbejde vil være fuldtid – og formentlig mere til.

Alligevel er det et krav fra det offentlige, og selvom du næppe får problemer med at påvise, at du overholder beskæftigelseskravet for selvstændige, er det alligevel nødvendigt, at du kender til det.

Sådan beregnes din barselsdagpengesats

Men nu kommer vi til det lidt mere spændende:

Beregningen af din barselsdagpengesats.

Og her skal vi faktisk kigge på din senest indleverede selvangivelse!

Det er nemlig afgørende, at du har overskud i din selvstændige virksomhed for at kunne få udbetalt barselsdagpenge.

For overskuddet (dét, du betaler skat af) er nemlig dét, det offentlige beregner dine dagpenge ud fra.

Du kan dog aldrig få mere end den fulde dagpengesats! Fra Udbetaling Danmark i hvert fald.

Groft sagt skal du altså tjene mere end dagpengesatsen for at få udbetalt den fulde dagpengesats. Tjener du mindre, får du udbetalt en reduceret sats. Og er din virksomhed i underskud, får du udbetalt 0 kroner.

Nu kigger du måske nysgerrigt efter det afsnit, hvor vi skriver, hvad den fulde dagpengesats er …

Og den kommer her:

Den fulde dagpengesats i 2022 lyder på 893 kroner per dag. Det svarer til en årsindtægt på 232.180 kroner.

Du skal altså tjene mere end 232.180 kroner i din selvstændige virksomhed for at få ret til den fulde barselsdagpengesats.

Og så skal vi huske at tilføje, at barselsfonden Barsel.dk fra 1/1-2021 altså også dækker selvstændige.

Det betyder, at du nu – som selvstændig – har mulighed for at få en ekstra kompensation vedr. din barsel, hvis din indtægt altså er højere end ovennævnte grænse for opnåelse af de fulde dagpenge.

Den fulde kompensation i 2022 lyder på kr. 1.547,78 pr. dag. Det svarer til en årsindtægt på 402.423 kroner.

Du skal altså tjene mere end 402.423 kroner i din selvstændige virksomhed for at få ret til den fulde kompensation fra Barsel.dk.

Ligger din årsindtægt under én af disse grænser vil din udbetaling være en beregnet sats baseret på din faktiske indtægt.

Deadlines for indberetning

Vil du gerne have udbetalt dine barselsdagpenge til tiden?

Så skal du læse med her:

Det er nemlig vigtigt, at du indberetter din første fraværsdag minimum 8 uger efter, du går fra. Og faktisk er det meget normalt at gøre før da.

Hvor indberetter jeg?

Hvis du er kunde hos os, har du mange muligheder for at indberette. Du kan både gøre det via:

Hvis du ikke er kunde hos os, skal du selv ind via NemRefusion og indberette. NemRefusion er det offentliges indberetningsportal. Udfordringen her er, at mange oplever platformen som bøvlet, og der kan derfor være en risiko for, at du får indberettet forkert.

Og det kan have økonomiske konsekvenser for dig!

Behandlingstiderne hos det offentlige kan nemlig være lange, og derfor kan du risikere først at opdage en eventuel fejl, når din deadline er overskredet. Hvis du gerne vil sikre, at du indberetter korrekt, er du derfor meget velkommen til at kontakte os på nummeret 31 15 51 55.

Hvor ofte skal jeg indberette?

Du skal faktisk kun indberette dit barselsfravær én gang!

Og årsagen er, at så snart der er indberettet via virksomheden, så bliver dit fravær en sag mellem det offentlige og dig som privatperson. Refusionen vil også blive udbetalt til din private NemKonto, og går altså ikke igennem virksomheden.

Har du nogle spørgsmål?
Så forstår vi det godt!

Det kan nemlig hurtigt blive svært at finde hoved og hale i de kringlede regler for afholdelse af barsel og barselsdagpenge for selvstændige.

Derfor sidder vi også altid klar til at hjælpe.

For du har faktisk muligheden for at undgå at bøvle med dette. Vi kan nemlig håndtere alt fra vejledning, indberetning og påmindelse om deadlines for dig. Du kan læse meget mere om, hvad vi kan tilbyde her.